{travel} where to stay in hamburg

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med det omtalte firma, men er 100% udtryk for min egen holdning.

Det er sjovt, som byer kan komme på mode, og Hamborg har efterhånden floreret et godt stykke tid i blogland. Jeg kan heller ikke åbne et fransk magasin uden at falde over en guide til byen, der flere steder bliver spået til at være det nye Berlin.

Nu ligger Hamborg desværre en smule langt væk fra Bourgogne, men jeg overvejer, om jeg skulle overtale kæresten (hov nej, manden!) til en overnatning, når vi alligevel kører igennem byen på vej til Danmark til jul ;) Og fra en dansk adresse ligger den jo lige til højrebenet :)

Selv har jeg ikke besøgt byen i årevis og har derfor heller intet kendskab til gode overnatningsmuligheder, hvis jeg skulle ende med at få grønt lys for projektet ;) Men jeg er netop blevet tippet om sitet Zoover, der samler bedømmelser af hoteller, bed & breakfasts, lejligheder m.m. fra destinationer i hele verden – skrevet af gæsterne selv.

Når man søger efter overnatningssteder i Hamborg, popper der således 269 hits op med karakterer fra 1-10, så det burde være forholdsvist ligetil at finde et anbefalelsesværdigt hotel og samtidig undgå de værste turistfælder. Word of mouth er jo altid de bedste anbefalinger, og hvis man ikke lige har en bekendt siddende i Hamborg, er det altid rart med nogle uvildige turister ved hånden :)

Det var i øvrigt virkelig svært at illustrere dette indlæg, eftersom jeg ikke har været i Hamborg i umindelige tider. I stedet får I et lille potpourri af feriebilleder fra andre destinationer, hvor jeg i nogle tilfælde bestemt også godt kunne have haft brug for sitet. I hvert fald var vores lejlighed i St-Tropez sidste år absolut ikke noget at skrive hjem om – og faktisk får den også en temmelig middelmådig karakter af tidligere gæster på Zoover. Af skade bliver man klog, ikke ;)

  • Write Comment
  • No Comments
Your email will not be published. Required fields are marked with *