{fashion} in love with matthew
Jeg har fået Matthew Williamson på hjernen. Muligvis er det fordi, jeg er i sommerhumør, og hans farvestrålende designs er indbegrebet af sol, sommer, strand og lækre cocktails – muligvis er det fordi, jeg forleden havde en meget engageret samtale (
) om netop Matthew med en af mine skønne blog-kolleger, der er lige så dedikeret til hans smukke kreationer som mig (og hun ved hvad hun taler om – se bare det pragteksemplar, hun bærer her).
Hvorom alting er, støvsuger jeg i øjeblikket nettet for alt, der hedder Matthew Williamson (hvilket også kan have noget at gøre med min trang til at overspringshandle fra tidskrævende bryllupsrelaterede opgaver, der synes at hobe sig op for hver dag, brylluppet rykker nærmere. Don’t get me wrong, jeg glæder mig til mit bryllup, men gosh hvor er der mange trivielle detaljer, der skal styr på i sidste øjeblik!), og jeg blev altså nødt til at vise jer den ultralækre prespring 13 kollektion, der forleden poppede op hos style.com.
Lige nu kan kollektionen sågar forudbestilles hos Moda Operandi (der er et helt genialt koncept, som I kan læse meget mere om her), og hvis jeg havde råd (og det har jeg på ingen måde), forudbestilte jeg fluks det hele
Men jeg ville også godt kunne nøjes med den smukke pink blazer, den lyseblå pailletnederdel og den mørkeblå blondebluse, de fantastiske blondeskjorter samt den skønne lyseblå kjole, hvis det skulle være
Og så er jeg vild med ideen om en mønstret skinny-buks sat sammen med en oversize chiffonskjorte som nederst til højre – yummy!
For nu bliver jeg nok desværre nødt til at holde mig i skindet, men hvis det går helt galt, kan jeg altid kaste mig over et par af udsalgslækkerierne fra dette års prespring-kollektionen, jeg bloggede om forleden. Begrænsningens kunst har jeg dog aldrig rigtig mestret, men i dette tilfælde har jeg vist ikke noget valg
Source: style.com
ENGLISH
I can’t get enough of Matthew Williamson! Now I’m in love with his prespring 13 collection
FRANÇAIS
Je ne me lasse pas de Matthew Williamson en ce moment, et je viens de tomber amoureuse de sa collection prespring 13



<3 <3 <3
Uhhh, Manja, den lyseblå nederdel og tilhørende blondebluse er også mine favoritter! Savle-savle…
Jeg vidste, jeg kunne regne med dig, Fie!