{kids} preparing for playtime paris

I må undskylde den manglende opdatering i går. Den skyldtes – ud over almindelig weekendtravlhed – at jeg sad med næsen fordybet i det nye MilK Kid’s Collections, der udkommer en gang hvert halve år. Perfekt timet eftersom jeg om 14 dage vender næsen mod børnemodemessen Playtime Paris, hvor jeg vil kigge nærmere på næste års børnekollektioner – og så ved I jo, hvor højt jeg elsker min MilK ;)

Playtime Paris samler over 400 mærker fra hele verden, og eftersom det er fuldstændig umuligt at nå dem alle igennem, er det nødvendigt med lidt forhåndsplanlægning ;) Jeg er derfor i fuld gang med at udarbejde en liste over must-sees, og der er MilK Kid’s Collections en god pejlesnor for mærker not to be missed – ud over de oplagte (i min verden i hvert fald :P ) som Mini Rodini, Petit Bateau og Pom d’Api, der for længst er blevet krydset af på listen ;)

Jeg er endnu ikke klar over, hvor meget jeg får lov til at fotografere. Jeg ved fra mine kære blogkolleger, at det kan være en vanskelig opgave, hvilket Louise også understreger efter sit seneste besøg på Bubble London. Men jeg lover, at jeg skal gøre mit allerypperste for at overtale eventuelle modvillige udstillere, og I kommer selvfølgelig til at følge med gennem linsen :D

Hvis I ikke kan vente på Paris, vil jeg i øvrigt på det kraftigste opfordre jer til netop at tage et smut over til Louise, der drysser fine perler fra sit besøg hos Bubble ud over sin blog i disse dage – jeg sidder i hvert fald selv klistret til computerskærmen :D

Source: 1st picture – Playtime Paris

ENGLISH

I’m doing a little reading these days so that I’m well prepared for my visit to the kid’s fashion fair Playtime Paris in two weeks. Can’t wait :D

FRANÇAIS

Je fais un peu de lecture en ce moment afin d’être au point pour ma visite au salon Playtime Paris qui aura lieu dans deux semaines :D

  • Write Comment
  • 6 Comments
  1. Guld.log writes 24 June 2012 , 11:26

    Ja, Petit Bateau var i hvert fald meget lidt venlige og imødekommende på Bubble… :(

    • Manja writes 24 June 2012 , 15:31

      Er det rigtigt, Louise? Hvor er det ærgerligt :(

  2. Ann-Sophie writes 24 June 2012 , 15:47

    MiLK collections!!!! Jeg vil også haaa’!

    • Manja writes 24 June 2012 , 15:53

      Hvis du ikke kan få det i din lokale kiosk, kan jeg sagtens købe det til dig, Fie. Vi ses jo om en måned, så hvis du kan vente så længe, kan du bare få det med hjem, når du kommer. Det koster 15€ i Frankrig, så det er muligvis også billigere end i Danmark? Alternativt kan du måske bestille det på LFG eller hos MilK selv, men så får du selvfølgelig lidt porto oveni.

      • Ann-Sophie writes 24 June 2012 , 21:06

        Ja, det må vi helt klart finde ud af. Tror lige jeg tjekker LFG, for jeg tør ikke løbe an på, at jeg finder det (denne gang), når vores visit bliver så kort. Hvis ikke de har det, så må du meget gerne købe det til mig :) Jeg skal nok sige til. Tak Manja :*

        • Manja writes 26 June 2012 , 11:43

          Du siger bare til Fie, de har det i vores lokale supermarked ;)

Pingbacks

Your email will not be published. Required fields are marked with *