{my life} in shape for the wedding…

De sidste måneders rejser og weekendture med lækker hotelmorgenmad, restaurantbesøg og hvad dertil hører har sat deres spor på min krop, må jeg vist erkende. Dertil kommer at min kæreste er på kur, hvilket betyder, at der nu er mig, der tømmer de slikposer, jeg ikke burde købe – og at min sukkertrang ser ud til at vokse eksponentielt med mit stressniveau, der nærmer sig uanede højder med en kombination af lidt for meget arbejde, baby, blog og et bryllup, der nærmer sig med hastige skridt.
Derfor har jeg nu taget skeen i den anden hånd og har endnu en gang nærstuderet Lises fine blog Det skal smage af noget, hvor ovenstående billeder er fra (og som mange af jer sandsynligvis kender i forvejen – ellers gør I i hvert fald nu
). Jeg fandt stor inspiration hos hende, da jeg skulle af med graviditetskiloene sidste år, og selv om det heldigvis ikke er nær så mange, det drejer sig om denne gang, er der mindst lige så meget inspiration at hente.
Lise laver nemlig “rigtig” mad, hvor kalorieindholdet blot er nedjusteret, og hvor der er fokus på at få den rette mængde energi fra hhv. proteiner, kulhydrater og fedt. Det er altså ikke noget problem at spise sundt samtidig med, at man spiser sig mæt, og så er opskrifterne lækre, velsmagende og lette at gå til, hvilket er altafgørende for mig, hvis jeg skal holde i længden
Derudover skal jeg have kridtet løbeskoene igen – eller nærmere betegnet mine Easytones, der blev flittigt brugt i vinmarkerne med lille C sidste år (se bl.a. her) men som har samlet støv, lige siden min barsel sluttede.
Så wish me luck – forhåbentligt er det en lidt lettere og meget sundere Manja, der hopper i brudekjolen om 2 måneder
Source: detskalsmageafnoget.dk; myself
ENGLISH
I have to get in shape for the wedding, so I’ve decided to take up sports and eating healthy(ier) again! As for the latter, I find lots of inspiration on this (Danish) blog
FRANÇAIS
C’est décidé, je me remets au sport et à manger équilibré ! Il faut bien si je veux être en forme pour le mariage, non ? En ce qui concerne mon alimentation, je m’inspire surtout des recettes (danoises) que je trouve sur le blog de Lise – une vraie source d’inspiration ! Quand au sport, je vais devoir remettre les Easytones et c’est parti !



Seje Manja! Jeg lever også et liv med “Low carb high fat” og har gjort det i meget langt tid – selvfølgelig ikke fanatisk. Men det er blevet en livsstil nu, hvor jeg vægter gode råvarer, der er gode for kroppen. (Holder blodsukkeret stabilt feks)
Selvom jeg synes du ser forrygende ud, krydser jeg fingre for du når dit eget mål
Det lyder rigtig fornuftigt, søde I! Jeg tror også, det gælder om at finde en løsning, der fungerer for en selv, og så holde sig til den
Og tusind tak! Det er altså også kun 3 kg det drejer sig om, men de kommer ikke ligefrem på det mest belejlige tidspunkt, så nu må jeg igang! Og motion trænger jeg i hvert fald til under alle omstændigheder
Hahaha “de slikposer, jeg ikke burde købe” <3
Manja, jeg husker det alt for godt.. jeg tror aldrig at jeg har spist så meget ost, kage og andre gode sager som den sommer jeg skulle giftes.. man skal ikke undervurdere hvor stressende al den planlægning kan være! Jeg synes det er stærkt du tager kampen op, men selv hvis du mister modet, så husk på, at du kommer til at se skøn ud uanset hvad på dagen! I promise.
Og min sukkertrang stiger så absolut også proportionalt med mit stressniveau… hence den daglige kage+caffe latte+søde sager, der ryger indenbords her… ahem. Det ville ejg også gerne kunne ændre.
Hehe, ja det er jo mig, der køber ind, så jeg har kun mig selv at bebrejde for de slikposer
Før var vi to om at dele dem, men det har altså været slut i lang tid nu, hvilket kan konstateres både på kærestens og min vægt – bare med omvendt fortegn
For mit vedkommende tror jeg også, det handler om, at jeg har mindre overskud til at tænke over, hvad jeg spiser, når jeg er stresset – og så ryger det meste bare ind. Min sukkertrang havde jeg fx helt kureret, men den er altså kommet snigende igen, og den er bestemt ikke nem at få bugt med.
Anyway, hvis du tror på mig, tror jeg på dig, Fie! We can do it
Rigtig god gåtur og Kokkereren
Af alle steder er Bourgogne nok én af de skønneste steder at foretage sig netop disse to ting
Tusind tak, W! Ja, det har du bestemt ret i – det burde hjælpe lidt på motivationen
Tusinde tak for den fine omtale Manja – jeg er sikker på, at du kommer til at se strålende ud. Sund mad og motion er så meget bedre end de crash diets kvinder hopper på i sidste øjeblik .
Pøj pøj med det hele
fra Lise
Tusind tak skal du have, Lise! Ved hjælp af kalorietælning, dine lækre opskrifter og en smule motion (der gerne må blive til mere) er der allerede røget 1,5 kg siden sidste uge, så det tegner godt
Sådan!! Man får sgu næsten lyst til at løbe i de der sko
Det pink lyn!!
Haha, Julie, det har du helt ret i! De er også en hel del mere fikse end mine løbesko i øvrigt